Australien synger på sidste vers

I Alice Springs fik vi den sidste lejebil som vi skulle køre til Darwin. For at peppe det lidt op var vi heldige at få en relocation van med telt denne gang. Det blev dog ikke alt for primitivt påå vores luksusferie da det var et stort 5 personerstelt der fulgte med bilen. Det var også meget dejligt at køre i firhjulstrækker igen i stedet for et langsomt motorhome… lidt nemmere at overhale på motorvejen med en V8 motor.
Det første sight vi kom til var nogle kæmpestore sten, der kaldes Devils marples. De er hellige for en stamme af lokale aboriginals og er et fantastisk flot syn. Stenene ligger i meget usandsynlige stillinger, så det ser meget menneskeskabt ud, men er vist en eller anden forklaring som kan findes i Lonely Planet... De er i hvert fald et kig værd. På turen tog vi også en dags pause ved Kathrene gorge, hvor vi også var på starten af vores tur da vi kørte den anden vej. Dejligt med en dag med læsning og pakket lidt klar til at skulle forlade Australien.
Men så er det slut på vores rejse i Australien. På 46 dage har vi i 6 lejebiler kørt over 12.000 km på de australske motorveje (som skræmmende meget ligner de jyske landeveje, og her kører man også 110 km/t på dem) og ved at gøre det ved relocation deals har vi sparet 15.000 kr i forhold til at leje bilerne selv (hvilket vi eller nok ikke havde gjort). Men i har også været fantastisk heldige at de rigtige biler er dukket op på de helt rigtige tidspunkter.
Det er sjovt hvordan ens forhold til afstande skifter så meget med et land man er i. I Singapore var en afstand på 40 km meget da det er den anden ende af landet, mens en afstand på flere hundrede km til det næste sight i Australien er "lige om lidt".
Nu går turen til Singapore og dagen efter skal vi til Mauritius med en tur med universitetet i Singapore, så vi får de 3 følgende nætter på 3 forskellige kontinenter.

Vores besøg til verdens største sten

Efter et par dage i Adelaide på hostel var det skønt at få vores næste bil og starte rejsen mod Ayers rock (eller Uluru som den kaldes nu). Vi startede turen på den engelske dronnings fødselsdag og det betød at næsten alle butikker var lukket, så vi var ved at være helt nervøse for at vi ikke kunne proviantere inden turen til outbacken uden at skulle blive en dag i området, men vi fandt heldigvis et center der holdt åben og kom af sted. Som vi bevægede os mere og mere nordpå kunne vi glæde os over at temperaturen stille og roligt steg, så de lange bukser, trøje og jakke som vi måtte gå med det sidste par uger måtte vige for knickers og T-shirt. Over 500 km fra sidste tegn på civilisation dukkede så en by op som hedder Coober Pedy. For over hundrede år siden fandt man opaler i dette område og minedrift begyndte. Pga fastlandsklimaet kan der om sommeren være temperaturer op til 50 grader og vinternætter under frysepunktet så derfor er der en masse huse som er gravet ud i sten af gamle miner under jorden. Dernede stiger temperaturen ikke over de 20 grader men er utrolig stabilt. Vi tog på en tur hvor vi så det hårde arbejde minearbejderne var igennem og nogle af de huse som folk boede i. Den mine vi bessøgte blev fundet i 1950'erne da beboerne i en hule ville grave et ekstra børneværelse til huset og ramte på minegange.
Efter megen kørsel og over 1500 fra nærmeste kyst (og dermed andre byer) så vi Uluru, som er vores Australienturs uofficielle højdepunkt. Den røde farve af stenen mod den mørkeblå himmel gjorde det til et helt specielt syn. Ved nationalparken hvor Uluru ligger, er der et resort med camping, hvor alle besøgende bor. Det er meget specielt at opleve efter så mange timer på vejen uden nogen andre mennesker at komme til et sted med græs, træer, mobilnet og trådløst internet. Den næste morgen stod vi op kl 0530 for at vi kunne køre hen og se solopgangen over "The Olgas" som er et andet naturfænomen i nærheden af Uluru. Der gik vi så en 7,5 km hike gennem bjergene med fantastisk udsigt. Så kørte vi til Uluru hvor vi gik de 10 km rundt om stenen. Efter lidt snack drog vi så af sted på at bestige stenen. Det er klart det stejleste bjerg vi nogensinde har prøvet kræfter med, men udsigten var helt fantastisk. Efter Uluru kørte vi de sidste 500 km til Alice Springs, hvor vi skal tilbringe de næste par dage.

Adelaide

Fra Melbourne fik vi en lejebil i 3 dage for at køre den lille tur på 1000 km ad kysten til Adelaide. Vejen kaldes "The Great Ocean Road" og blev lavet hjemvendte soldater fra 2. verdenskrig, så de havde noget at give sig til, men også så Australien havde en rute tilsvarende Highway 1 langs den Californske kyst i USA. Det var en fantastisk flot tur, med en masse store klippeformationer af limsten. Det største attraktion hedder de 12 apostle og er 12 klipper der stikker op af vandet ud for kysten. Det eneste der var lidt imod os på turen var vejret da vi har haft virkelig dårlig vejr med regn og storm det meste af tiden, men snart går turen nordpå til bedre vejr, og det glæder vi os meget til. Til de 3 dages køretur fik vi turens hidtil største monstrum af en bil. En spritny 5 meter lang Mercedes Spirit, der havde kørt hele 19 km da vi fik den... Så selv den mindste ridse ville blive opdaget i den fine hvide lak, men heldigvis fik vi afleveret den i ligeså pæn stand i Adelaide. Vi har så haft 3 hele dage i Adelaide, den første brugte vi i en lille tysk by, Hahndorf, der ligger lidt udenfor Adelaide. Her var stadig mange levn fra de tyske nybyggere der ankom i midten af 1800-tallet. Igår flottede vi os og investerede i en vinsmagningstur til Barossa Valley, som er syd Australiens største vindyrknings område. Vi besøgte 4 vingårde, 2 var meget store og 2 noget mindre og privatejede soom kun solgte vin til nærområdet. Ialt blev det til 17 forskellige slags vin, alt lige fra den værste gang hvidvin vi nogensinde har smagt (og så var den endda en dyr en af slagsen) til de dejligste portvine (frossen portvin er faktisk ganske udemærket!). Alt i alt var det en skøn tur, også selvom vi kun var 4 der var under 30! Idag har vi så været i Cleland Wildlife park, som er en lille dyrepark, kun med australske dyr. Vi fik aet en meget tyk og doven koala og været meget tæt på en 2 meter høj kænguru - en hyggelig lille tur, hvor vi også fik set det højeste bjerg i området Mount Lofty.
Snart går turen som sagt ud til Outbacken igen og det bliver rigtig dejligt at komme ud og køre igen så vi slipper for alt det her bykuller.

Turen gaar til Melbourne

I Cairns fik vi vores næste relocation deal, som var en dejlig Ford Transit der skulle flyttes fra Cairns til Melbourne på 10 dage. Heldigvis kunne den køre næsten 10 km på literen i modsætning til vores tørstige 4-hjulstrækker vi havde til den første tur, der kun kunne køre 6 km på literen.
Vi startede med at køre til Townsville hvor vi besøgte Andy, som var på udveksling i Saras gymnasieklasse i Esbjerg. Han studerer psykologi sammen med hans kæreste Marissa i Townsville, som er en relativ stor by med 200.000 indbyggere. Efter en hurtig rundvisning i Townsville, kørte vi med Andys og Merissas ven Jonah til et sommerhus i en regnskov der hedder Paluma. På vejen stoppede vi for at proviantere ved en "drive in liquor store"... Som er et sted hvor man kan købe øl og vin uden at skulle forlade bilen. Det er fantastisk koncept der på samme tid opfordrer til at drikke og køre bil samt at bevæge sig mindre. Australierne har stadig titlen som verdens fedeste folk.
Ved sommerhuset havde vi en dejlig afslappet weekend med skøn mad, spil og udflugter i området til bla. nogle naturlige vandrutsjebaner, der er blevet lavet over lang tid med generationer af australiere der er taget op for at glide ned at nogle klipper i bjergene.
Efter en skøn weekend kørte vi sydpå til Blue Mountains, som er en national park med nogle fantastiske bjerge og gode hiking muligheder... dem fik vi desværre ikke brugt så meget pga utrolig dårligt vejr, men vi fik fejret Saras 25 års fødselsdag med nogle gode lammesteaks.
Des længere vi kom sydpå måtte vi dog erfare at når det er juni er det vinter hernede. Så det er blevet koldere og koldere og vi blev pludselig meget glade for det varme tøj vi har slæbt rundt den sidste måned hernede. Siden vi var i nabolaget tog vi en lille omvej på vores rute gennem Sydney for at se operahuset og Sydney Harbor Bridge. Derefter kørte vi til Canberra for at besøge Saras veninde Lynn fra sommerskolen i Singapore sidste år. Det var rigtig hyggeligt at se hende igen og blive guidet rundt i Australiens lille hovedstad. vi fik set parlamentet, et mindesmærke og museum for de krige de har deltaget i og meget mere. Vi var desuden heldige at se en indonesisk Gamelan koncert på Canberra universitet. Sara og Lynn kan begge spille en smule Gamelan, som er et gong-ensemble, det var de så heldige at lære i Singapore. Efter et døgns tid i Canberra kørte vi endnu længere sydpå og endte så i Melbourne, hvor vi skulle aflevere vores bil. Melbourne er en helt fantastisk by med en blanding af gamle viktorianske huse og høje skyskrabere. Rundt i byen kører der sporvogne og en enkelt af ruterne er en turistrute hvor man kommer forbi en masse af de flotte seværdigheder i byen og så er servicen endda gratis - vores absolutte favorit-ord!!