Laos

Efter at have set de store Angkor templer kørte vi fra Cambodia over Bangkok til Laos med en chauffør der var ved at falde i søvn mens vi kørte (sydøstasien er altid spændende). Han havde ikke fået så meget søvn så vi sad alle i bussen og fulgte med i bagspejlet hvordan han lukkede øjnene et stykke tid og så åbnede dem brat igen og slingrede lidt mellem banerne. En af vores rejsefæller tog heldigvis ned og "snakkkede" med ham for at holde ham vågen selvom han ikke kunne et hak engelsk. Men vi nåede dog sikkert frem efter godt 24 timers kørsel.
I Laos så vi først hovedstaden Vientiane, som er en meget lille rolig by. Der var bl.a. et tempel fra 1818 der var relativt velbevaret med over 2000 buddah statuer.
Vi løb dog i et mindre økononisk dilemma da man max kunne hæve 500 kr pr gang i deres pengeautomater med 50 kr gebyr pr gang. Så vi prøvede at få overført penge med Western Union for første gang. Genialt firma.
Fra Vientiane tog vi op til en lille daseby, der hedder Luang Prabang. 10 timers bustur op gennem bjergene af fantastisk rute... Hvor der var gravkøer flere steder for at flytte jord fra jordskred der ellers havde begravet vejen flere steder. I Luang Prabang prøvede vi white water rafting, som var virkelig sjovt. På vejen derud havde vi et mindre biluheld, der var bl.a nogle bremser som ikke virkede og derfor endte bilen i en kollision med en cement blok. Næste dag delte vi os op så Sara, Dina og Julie tog på madlavningskursus og lærte at lave laotisk mad og Christian tog ud på bådtur og så nogle grotter med mange buddastatuer i nærheden af byen.
Fra Luang Prabang tog vi til en utrolig lille by som er kendt for to ting: Tubing og druk. Vi fokuserede på det første som også er rimelig nemt. Man henter en oppustet bildæksslange og bliver kørt et par km op langs en flod... Og så driver man med strømmen tilbage til byen, men enkelte stop hvor man svinge ud i vandet og hoppe fra klipper.

Pol Pot og Angkor

I Phom Penh så vi det kongelige palads som lidt var et rip off da en utrolig stor del af templerne ikke måtte ses af turister. Det var lidt af en skuffelse. Vi mødtes med Saras lillesøster Dina, der havde rejst rundt i Thailand med et par venner fra højskole. Vi tog sammen til "The Killing Fields" uden for Phnom Penh, som er en ud af over 300 udryddelseslejre, hvor de Røde Khemer dræbte næsten alle landets: lærde, udlændinge, religiøse, etniske minoriteter og oprørere. Mænd, kvinder og små børn blev dræbt og i alt dræbte de Røde Khmer ca 2 millioner af deres eget folk under Pol Pots styre. 
Derefter tog vi til et torturfængel fra de røde Khemers tid, der hedde S21. Forfærdeligt at se de små fængselsceller, billeder af alle de indsatte, der havde været igennem stedet og historier om tortur af de indsatte inden de blev sendt til "the killing fields" til henretning. 
Mens vi var i byen besøgte vi også en af LM's missionærer Claus Kristensen, der bor i Phnom Pehn til kaffe. Han arbejder bl.a. med det kristne studenterarbejde.
Fra Phnom Penh snuppede vi en bus nordpå til Siem Riep for at se de store Angkor templer. Vi stod op kl 0430 for at kunne se solopgangen over det største tempel og brugte så de næste 9 timer på at se mange forskellige fantastiske templer med hver deres særpræg.

Helt ud hvor peberet gror... tilbage i sydøstasien

Efter en lang flyvetur fra Mauritius hen over natten ankom vi til Singapore, hvor vi mødtes med en af vores venner Jared. Han studerer også ved universitetet og han hjælper os med at opbevare det bagage vi ikke ville have med rundt på vores tur. Vi fik læsset en masse bagage af ved ham som vi fik samlet sammen i Australien og Mauritius så vi var klar til sidste etape af vores rejse: Sydøstasien.
Senere på dagen tog vi en kort 2 timers flyvetur til Cambodias hovedstad Phnom Penh. Her tog vi på det nationale Khmer museum og så kunst fra angkor perioden, som vi glæder os til at se mere af ved de store angkor templer i Siem Riep, der er Cambodias absolut største turist attraktion. For at slappe lidt af tog vi en 4 timers bustur (til 5 US$) til dasebyen Sihanouk Ville. Der slappede vi af et par dage med pool, skøn mad og fadøl til 3 kr. Derefter blev vi proppet 14 turister bag i en varevogn, der helt bestemt ikke var beregnet til flere end 10 og kørt til en lille by i nærheden der hedder Kampot og som er knap så turistet. Der lejede vi en tuk tuk fører for en hel dag og tog på tur i området. Her så vi hvordan de udvandt salt fra havvand, groede peber og fiskede efter krabber, som er de 3 ting området er kendt for. Havde vi været småmillionærere skulle vi da også gerne have sat tænderne i en Kampot krabbe med dertilhørende Kampot salt og peber - men sådan blev det ikke.
Vi er nu tilbage i hovedstaden, hvor vi venter på vores rejsefæller (Saras lillesøster Dina og venner) der ankommer i morgen med bus fra Thailand

It's time for Africa

For meget længe siden lavede Sara en pagt med en gymnasieveninde at de skulle til luksus ø'en Mauritius engang når de blev gamle og rige. Men på universitetet i Singapore var der en studenterklub, der arrangerede en tur til ø'en til en pris vi ikke helt kunne sige nej til. 11 dage i paradis med dagsprogram og privat guide, som er en anden studerende fra universitetet, der er født og opvokset på Mauritius. Der skulle have været 16 deltagere på turen men pga. en ændring i graduation datoen på universitetet måtte 12 deltagere trække sig meget sent i forløbet og så var vi kun 4 deltagere og en guide. De to andre deltagere end Sara og mig, var to singaporianske piger på ca 20 år. Meget sjovt at opleve dem se deres første traktor og deres fascination af marker (de har vist ikke været så meget uden for Singapore før).
Men det var skønt at kunne slappe af og blive guidet rundt i stedet for at skulle planlægge alt selv som vi skulle i Australien. Vores dagsprogram kan ses på nettet og bestod af dage med bjergbestigning, snorkeling, shopping (krav fra singaporianerne!), katamaran sejling med delfinspotning, faldskærm efter båd, badering efter motorbåd, sightseeing af Mauritius natur og meget mere. Det var rigtig godt at have en lokal som guide, som kendte alle stederne og talte fransk som er lokal sproget. Den lave pris som vi fik, var kun mulig fordi han kendte de fleste mennesker direkte så mellemmændene kunne undgås og bestilte direkte. Herfra går turen til Singapore, hvor vi senere samme dag tager et fly videre til Phnom Penh i Cambodia. Her skal vi 10 dage efter mødes med Saras lillesøster Dina, der kommer herned på ferie. Dette bliver måske den sidste blog for nu da vi smider computeren af i Singapore hos en ven og henter den først når vi tager flyet hjem til Danmark (eller rettere Hamburg) den 3. august