
Efter at have set de store Angkor templer kørte vi fra Cambodia over Bangkok til Laos med en chauffør der var ved at falde i søvn mens vi kørte (sydøstasien er altid spændende). Han havde ikke fået så meget søvn så vi sad alle i bussen og fulgte med i bagspejlet hvordan han lukkede øjnene et stykke tid og så åbnede dem brat igen og slingrede lidt mellem banerne. En af vores rejsefæller tog heldigvis ned og "snakkkede" med ham for at holde ham vågen selvom han ikke kunne et hak engelsk. Men vi nåede dog sikkert frem efter godt 24 timers kørsel.
I Laos så vi først hovedstaden Vientiane, som er en meget lille rolig by. Der var bl.a. et tempel fra 1818 der var relativt velbevaret med over 2000 buddah statuer.
Vi løb dog i et mindre økononisk dilemma da man max kunne hæve 500 kr pr gang i deres pengeautomater med 50 kr gebyr pr gang. Så vi prøvede at få overført penge med Western Union for første gang. Genialt firma.
Fra Vientiane tog vi op til en lille daseby, der hedder Luang Prabang. 10 timers bustur op gennem bjergene af fantastisk rute... Hvor der var gravkøer flere steder for at flytte jord fra jordskred der ellers havde begravet vejen flere steder. I Luang Prabang prøvede vi white water rafting, som var virkelig sjovt. På vejen derud havde vi et mindre biluheld, der var bl.a nogle bremser som ikke virkede og derfor endte bilen i en kollision med en cement blok. Næste dag delte vi os op så Sara, Dina og Julie tog på madlavningskursus og lærte at lave laotisk mad og Christian tog ud på bådtur og så nogle grotter med mange buddastatuer i nærheden af byen.
Fra Luang Prabang tog vi til en utrolig lille by som er kendt for to ting: Tubing og druk. Vi fokuserede på det første som også er rimelig nemt. Man henter en oppustet bildæksslange og bliver kørt et par km op langs en flod... Og så driver man med strømmen tilbage til byen, men enkelte stop hvor man svinge ud i vandet og hoppe fra klipper.