

Phuket i Thailand. Med os havde vi Lisa som var på besøg fra København og Marc som er tysker og som vi har brugt en del tid med mens vi har været på
udveksling. Vi havde fundet et par billige billetter til turen og efter at være kommet til Phuket tog vi en færge til et lille stykke af paradis der heder Koh Phi Phi. Det er en lille ø med fatastiske koralrev og strande. Der købte vi en dagstur for 75 kr, hvor vi startede kl 9 med morgenmad, sejlede rundt til ca 5 steder hvor vi snorklede, sejlede til ca 4 strande med aber og skønt sand og sluttede af med solnedgang inden vi kom hjem ved 19-tiden. Man kan i hvert fald ikke klage over prisen på turen. En af de strande vi så var stranden som er med i filmen "The Beach", det var en strand ved en lagune som var omkranset af grønne palmer. Fantastisk tur der til gengæld også resulterede i et par meget lyserøde personer.
Efter 2 dage på Koh Phi Phi tog vi færgen tilbage til Phuket hvor vi slappede af ved en lille hostel drevet af en nordmand (men dog valgt pga prisen), vi fandt hurtigt ud af at området var lille Skandinavien, med menukort på svensk eller norsk og en dagens ret som bestod af hakkebøf med kartofler og bløde løg - vi må ærligt indrømme at det tog noget overvindelse at sætte tænderne i en skål nudler i stedet! På Phuket har de den mest fantastiske strand, der strækker sig så langt øjet rækker, så derfor tog vi derned, lejede et par strandstole og fik læst en god del af teksterne til vores eksamen som kommer i slutningen af u
gen. Tirsdag tog vi flyet hjem til Singapore og brugte en del af dagen

på at undersøge om Lisa kunne komme hjem om aftenen til Danmark pga den store askesky der ligger over Europa.

Hun tog afsted med bagage så hun kunne holde en god ferie i Istanbul, hvor hun skulle mellemlande, men heldigvis blev alle bekymringer til skamme og hun er nu godt hjemme inden næste flyforbud starter i Danmark. Efter afslapning og uovertruffen hygge i Thailand, byder de næste 2 uger så på lige det modsatte, nemlig uhyggelig eksamenslæsning og henholdsvis 3 og 5 skriftelige eksamener! MEN MEN MEN kun kort forude lysner det og så er der SOMMERFERIE!!!