onsdag den 26. maj 2010

Wally, Wallabies and waterfalls

I Cairns er der een hovedattraktion: The Great Barrier Reef, som ligger få km fra kysten. Så Sara og jeg tog på en endagstur ud til verdens største koralrev (og dermed også den største levende organisme som der efter sigende kan ses ude fra rummet) hvor Sara snorklede og jeg fik muligheden for at tage 3 dyk ned til revet. At komme tæt på både bløde og hårde koraller og specielt at komme helt tæt på og røre skjoldet af en havskildpadde...det var en kæmpe oplevelse. Sara kom også hen og rørte kæmpefisken Wally på ca 1,5m som var nysgerrig og tit kom meget tæt på båden. Ellers var der også tid til lidt afslapning i Carins, få ladet alle vores elektriske dimsedutter op inkl os selv så vi havde et par dage hvor vi bare besøgte den botaniske have og andre småting i Cairns. Men efter 3 dage lejede vi en lille dejlig Jucy Van i en uges tid for at komme rundt i Cairns´ opland, der hedder Tablelands.
Det første stop var Granite Gorge hvor man kunne fodre de små "vilde" wallabies med hånden. Wallabies lever kun i Australien og ligner mest små kænguruer. Man kunne gå ture i området og med små mellemrum hoppede der en nysgerrig wallaby frem og håbede på at vi havde mad til den.
Ellers var hovedpunkter for de næste par dage at se en fig tree cathedral som var en masse fig trees (ved ikke lige hvad de hedder på dansk, men som der stod på skiltene "how gives a fig?") der var vokset sammen over lang tid til et gigantisk netværk, en masse dejlige kratersøer der er blevet dannet af underjordiske vulkaner der var skønne at gå rundt om og så fik vi også vilde næbdyr at se (meget søde men også meget sky dyr).
Hver dag er der nye naturoplevelser, med både regnskov, strand, bjerge og masser af forskellige dyr - heldigvis er vi ikke stødt på nogen af de farlige slanger eller edderkopper selvom de skulle være her i området - vi må se om vi møder nogen når vi kører lidt længere sydpå til Townsville om et par dage.
Så alt i alt nyder vi vores ferie i Australien der byder på dejligt kængurukød og skønne campingoplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar