Efter megen kørsel og over 1500 fra nærmeste kyst (og dermed andre byer) så vi Uluru, som er vores Australienturs uofficielle højdepunkt. Den røde farve af stenen mod den mørkeblå himmel gjorde det til et helt specielt syn.
fredag den 18. juni 2010
Vores besøg til verdens største sten
Efter et par dage i Adelaide på hostel var det skønt at få vores næste bil og starte rejsen mod Ayers rock (eller Uluru som den kaldes nu).
Vi startede turen på den engelske dronnings fødselsdag og det betød at næsten alle butikker var lukket, så vi var ved at være helt nervøse for at vi ikke kunne proviantere inden turen til outbacken uden at skulle blive en dag i området, men vi fandt heldigvis et center der holdt åben og kom af sted. Som vi bevægede os mere og mere nordpå kunne vi glæde os over at temperaturen stille og roligt steg, så de lange bukser, trøje og jakke som vi måtte gå med det sidste par uger måtte vige for knickers og T-shirt. Over 500 km fra sidste tegn på civilisation dukkede så en by op som hedder Coober Pedy. For over hundrede år siden fandt man opaler i dette område og minedrift begyndte. Pga fastlandsklimaet kan der om sommeren være temperaturer op til 50 grader og vinternætter under frysepunktet så derfor er der en masse huse som er gravet ud i sten af gamle miner under jorden. Dernede stiger temperaturen ikke over de 20 grader men er utrolig stabilt.
Vi tog på en tur hvor vi så det hårde arbejde minearbejderne var igennem og nogle af de huse som folk boede i. Den mine vi bessøgte blev fundet i 1950'erne da beboerne i en hule ville grave et ekstra børneværelse til huset og ramte på minegange.
Efter megen kørsel og over 1500 fra nærmeste kyst (og dermed andre byer) så vi Uluru, som er vores Australienturs uofficielle højdepunkt. Den røde farve af stenen mod den mørkeblå himmel gjorde det til et helt specielt syn.
Ved nationalparken hvor Uluru ligger, er der et resort med camping, hvor alle besøgende bor. Det er meget specielt at opleve efter så mange timer på vejen uden nogen andre mennesker at komme til et sted med græs, træer, mobilnet og trådløst internet. Den næste morgen stod vi op kl 0530 for at vi kunne køre hen og se solopgangen over "The Olgas" som er et andet naturfænomen i nærheden af Uluru. Der gik vi så en 7,5 km hike gennem bjergene med fantastisk udsigt. Så kørte vi til Uluru hvor vi gik de 10 km rundt om stenen. Efter lidt snack drog vi så af sted på at bestige stenen.
Det er klart det stejleste bjerg vi nogensinde har prøvet kræfter med, men udsigten var helt fantastisk. Efter Uluru kørte vi de sidste 500 km til Alice Springs, hvor vi skal tilbringe de næste par dage.
Efter megen kørsel og over 1500 fra nærmeste kyst (og dermed andre byer) så vi Uluru, som er vores Australienturs uofficielle højdepunkt. Den røde farve af stenen mod den mørkeblå himmel gjorde det til et helt specielt syn.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
"wish I was there with you" - tak for opdatering - fortsat god sommer
SvarSlet