Lækker strand - lækre mænd |
Det er et stykke tid siden vi sidst har fået opdateret bloggen, men her kommer lige lidt af hvad vi har oplevet.
Siden sidst er Saras lillesøster Dina ankommet. Hun har fået
sommerferie fra sin studiepraktik i København og udnyttede muligheden til at
komme på 1,5 måneds besøg hos os. Hun rejser hjem med samme fly som os til
Danmark den 24. juli.
Det er et stykke tid siden vi sidst har fået opdateret bloggen, men her kommer lige lidt af hvad vi har oplevet.
NYDELSE!! |
Chrstian på dykkertur |
Få dage efter Dinas ankomst tog vi på vores længe ventede ferie til Jamaica. Amerikanerne holder en lille smule færre feriedage end vi er vant til i Danmark (på de 6 måneder Christian arbejder her i USA på amerikanske vilkår har han 3 helligdage der er faste og 8 feriedage – så man kan ikke lade være med at skæve lidt misundeligt på de nærmest utallige bededag, pinse, påske etc. som vi kan nyde godt af derhjemme) så størstedelen af disse dage blev brugt på ferie til Jamaica. Det tager 3 timer at flyve til Jamaica fra Baltimore så flyveturen var til at overkomme og efter 15 minutters taxakørsel kunne vi checke in på et skønt all-inclusive feriessted. Det var et gigantisk kompleks hvor der var fri bar, sodavand, softice, hamburgers (det var jo amerikanere der var størstedelen af gæsterne J) og en overdådig buffet til morgen, middag og aften. Det var i hvert fald noget andet end det vi prøvede i Tyrkiet sidste år. Langt størstedelen af ferien blev brugt på stranden, men det blev også til en lille tur med katemaran fra feriestedet, en lille shoppetur, daglige snorketure og Christian nåede at komme på dykkertur med to dyk. Alt i alt en rigtig skøn ferie.
Efter vi kom hjem fra caribien, havde vi en stille og rolig
uge. Men da vi så småt også kan se enden på opholdet herovre, har vi forsøgt at
udnytte vores weekender mest muligt. Så med en liste over ting vi mangler at se
at gøre besluttede vi at vi skulle bruge hele lørdag på at se lidt mere af
byerne rundt omkring Chesapeake Bay, som det meste af området omkring Baltimore
får deres fisk og skaldyr fra. De er meget stolte af deres krabber især, så dem
måtte vi jo også lige få smagt, altså uden at de er tilberedt i burger/kage
form. Så derfor brugte vi dagen på den rigtig skønne ø, midt ude i bugten, Kent
Island.
Maryland-krabbe, statens ikon - og en lækker spise! |
Med lidt undervisning i hvordan man skiller en krabbe ad, nød vi en dejlig frokost lige ud til vandet. Men skal vi være helt ærlige, er det godt vi ikke skal leve af skaldyr alene, når en kæmpemusling kommer med hale, og den også er en del af måltidet, står vi altså af J
Dejlig udsigt - Kent Island |
Frisk havluft og friskfanget frokost! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar