Efter at være hjemvendt fra en dejlig læseferie i Thailand blev vores hverdag en smule anderledes. I stedet for at ligge på standen og snorkle stod den på læsning på biblioteket, som har den dejlige feature at der er air condition i modsætning til vores lejlighed.

Christian havde 2 eksaminer lørdag, 2 mandag og en enkelt den følgende fredag.Torsdag aften fik vi mu
ligheden for at komme op på toppen af en af Singapores højeste bygninger (ca. på 72. etage) til et helipad-party, dvs. der holdes en kæmpe fest, tror der var mellem 3-400 mennesker oven på hotellets helikopter landingsplads. At man kunne nyde en 360 graders udsigt, uden at have vindues glas imellem var helt fantastisk! Absolut den bedste udsigt vi har haft over Singapore. Men efter at have overstået den sidste eksamen fredag tog Christian direkte fra eksamen med bus på dykkertur i Malaysia.

Han skulle have været på dykkertur i marts men pga dårligt vejr måtte de aflyse turen og weekenderne har været booket indtil nu. Det blev en fuldstændig fantastisk tur hvor han bl.a var heldig at se en havskildpadde, en hummer, en blæksprutte der skiftede farve, store søpindsvin og en stor
bumphead fisk meget tæt på.Følelsen af at være vægtløs og svæve hen over korallerne er bare helt ubeskrivelig. samtidig var Sara derhjemme for at læse op til hendes sidste eksamen idag, mandag.
Så det vil jo sige at studielivet her i Singapore, i allerhøjeste grad synger på sidste vers, vi skal chekke ud af vores lejlighed allerede om en uge.

Siden vi skal forlade vores lejlighed og dermed rejse videre ud i verden, kun med en rygsæk hver, tager vi en tur til den Malaysiske grænseby JB (Johor Bahru, men man er til grin i Singapore hvis man ikke benytter sig af de adskillige og mulige forkortelser - så det gør vi lydigt!) her om et par dage så vi kan sende skolebøger, tøj og andre ting hjem med skibspost. Det koster kun 130 kr at sende 20 kg hjem til DK så vi synes det er en bedre ide end at slæbe ru
ndt på det indtil vi vender snuden mod DK den 4. august.
Alt i alt har det været en helt fantastisk oplevelse at studere et semester i Asien, vi har mødt så mange forskellige mennesker og set så mange nye steder at det er næsten helt ubeskriveligt!
Med semesterets afslutning begynder vi selvfølgelig også på vores dejlige og velfortjente (synes vi selv) ferie. Vi starter med at flyve til Darwin, Australien hvor vi skal flytte en lejebil for et firma til Cairns på østkysten. ved at melde sig til at flytte bilen kan man leje den for 20 kr om dagen i modsætning til de 200 kr om dagen det ellers ville koste.

Vi skal bare køre den 2600 km lange strækning, samtidig med at vi nyder friheden og udsigten på 6 dage og vi kan sove i bilen. Når vi når frem håber vi et andet flyttetilbud kan bære os videre på vores ferie. Dette betyder også at denne blog fortsætter men der nok bliver noget længere imellem at vi poster noget.